23948sdkhjf

Bornholmere drømmer stadig om havvindmøller

Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvindmøllelaug afholder 19. november stiftende generalforsamling i Nexø.

En halv snes bornholmere står bag gruppen, der i flere år har arbejdet for at finde det rette sted til en havvindmøllepark på cirka 100 megawatt.

Et kommende havvindmøllelav råder endnu ikke over et område til havvindmølleparken, og et af de første skridt bliver at ansøge om at få tilladelse til at indlede forundersøgelser via åben dør-ordningen.

Det skriver Bornholms Tidende.

På et borgermøde i foråret præsenterede initiativtagerne fire mulige placeringer for parken. Den foretrukne ligger tæt på områderne, der er reserveret til energiøens havvindmøller, men på grund af en statslig reservation er placeringen ikke tilgængelig.

Seneste melding er, at Bornholms Havvind i stedet for kigger mest på placeringer ud for Nexø/Balka eller Nordskoven mellem Rønne og Hasle - begge steder cirka seks kilometer fra kysten.

I et nyhedsbrev fra initiativgruppen oplyser forperson Helle Munk Ravnborg: ”På baggrund af de indledende tekniske og økonomiske undersøgelser, som et hold af super-dedikerede og kompetente eksperter har foretaget, vurderer Initiativgruppen, at vi er klar til at fremsende en såkaldt åben-dør ansøgning til Energistyrelsen, med henblik på at etablere Bornholms Havvind.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093