Kulturministeriet får kritik for håndtering af corona-hjælpepakker
Kulturministeriet har leveret en meget utilfredsstillende forvaltning af ministeriets tre største hjælpepakker under coronakrisen.
Det konkluderer Statsrevisorerne i en beretning mandag. Her bliver det slået fast, at kontrollerne har været utilfredsstillende.
- Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Kulturministeriet i forvaltningen af hjælpepakkerne ikke har gennemført kontroller, der i tilstrækkelig grad har forebygget fejludbetalinger og svig, lyder det blandt andet i beretningen.
- Statsrevisorerne finder det også meget utilfredsstillende, at Kulturministeriet har ændret tildelingskriteriet og udvidet ansøgerkredsen på kulturstøtteordningen i strid med det, Folketinget har vedtaget, lyder det videre.
Kulturministeriet tilrettelagde og udførte i alt 44 hjælpepakker under coronakrisen. Imens modtog ministeriet omkring 7200 ansøgninger om støtte på de tre største ordninger.
Ministeriet udbetalte i alt knap 1,3 milliarder kroner på de tre ordninger. I alt blev der udbetalt omkring 3,2 milliarder kroner på de 44 ordninger, der hørte under Kulturministeriet.
Statsrevisorerne er særligt utilfredse med, at Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret dokumentation fra ansøgere til hjælpepakker.
Ministeriet har ikke sørget for nok efterkontrol. Heller ikke i sager, hvor der har været mistanke om svig.
I beretningen nævnes et eksempel, hvor en ansøger i 2020 fik udbetalt det maksimale støttebeløb på 12 millioner kroner. Det skete ved at indsende et budgetskema og på tro og love erklære, at oplysningerne var korrekte.
Efterfølgende viste det sig, at ansøgeren kun havde ret til at få 1,2 millioner kroner i støtte.
Kulturministeriet sendte efterfølgende et tilbagebetalingskrav på de resterende 10,8 millioner kroner.
Ansøgeren blev også politianmeldt. Men vedkommende har fortsat ikke betalt millionerne tilbage.
Artiklen er en del af temaet Politik.