23948sdkhjf

Lønningerne kan fortsat ikke følge med inflationen

Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik viser, at danske lønmodtageres realløn bliver udhulet kraftigt.

En gennemsnitlig lønstigning på 3,5 procent ville under normale omstændigheder være i den pæne ende.

Men når inflationen samtidig nærmer sig 10 procent, svinder købekraften markant.

Sådan er realiteterne for de danske lønmodtagere, fremgår det af Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelse over lønstigningerne i tredje kvartal.

De 3,5 procent er en lille tand højere end i andet kvartal, hvor tallet hed 3,4 procent. Men i lyset af de generelle prisstigninger er lønpresset altså stadig minimalt.

- Det er meget moderate lønstigninger, set i lyset af at der aldrig har været flere i arbejde, og at arbejdsgiverne hungrer efter medarbejdere. Det gør det ellers til arbejdstagers marked, hvor medarbejdere let kan vælge og vrage mellem arbejdsgiverne.

- Det havde jeg forventet, ville komme til udtryk i højere lønninger, skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne, i en kommentar.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening advarer cheføkonom Anders Borup Kristensen mod, at for voldsomme lønkrav kan forlænge og forværre krisen.

- Det er vigtigt, at vi undgår en løn-prisspiral, hvor lønstigningerne følger med inflationen op. Det vil blot svække økonomien.

- Det handler i stedet om at få styr på inflationen og dermed på sigt komme tilbage til en situation, hvor reallønnen igen vokser, skriver han i en kommentar til tallene.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062