23948sdkhjf

Byggeselskab skal udvikle på 275 år gammel flådebase

Knap fem år efter, at Byggeselskab Mogens de Linde overtog det komplekset Kuglegården fra 1742 på Holmen i København, skriver selskabet et nyt kapitel i historien med genopførelsen af Lystøndeskuret og opførelsen af to nye bygninger: Proviantgården og Trangravshusene.

Det skriver Byggeselskab Mogens de Linde i en pressemeddelelse.

Proviantgården, der består af syv sammenbyggede ‘skure’, er inspireret af områdets historiske bygningstyper og maritime arkitektoniske elementer, og i højden vil Proviantgården og Trangravshusene være på niveau med Kuglegårdens eksisterende bygninger. Der skabes desuden bedre sammenhæng til det øvrige Holmen ved at åbne op og forme et kontinuerligt landskab, der sikrer en grøn velkomst til Holmen og Arsenaløen.

Proviantgårdens stueetage strækker sig gennem hele bygningen, og fronten i glas skal være med til at invitere nysgerrige blikke indenfor. I stueetagen er tænkt lejemål til showroom, mens de to øverste etager indrettes til kontorer. I gårdrummet skabes udemiljø med brosten, beplantning og siddepladser.

De fem sammenbyggede huse fremstår med saddeltag og en glasinddækket gavlfacade vendt mod Trangravskanalen og lystbådehavnen.

Trangravshusene skal spille sammen med Holmens karakteristiske arkitektur. Og sammen med Proviantgården indrammer og afslutter Trangravshusene det grønne gårdrum mellem Kuglegårdens historiske bygninger.

På den måde skal de nye bygninger skrive sig ind i historien, mens en ny plads for enden af Trangraven skal sørge for byliv og et levende miljø.

Kuglegården og Byggeselskab Mogens de Linde

Kuglegården er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1742 som en del af Danmarks nye flådebase på den dengang nyanlagte ø, Holmen. Efter årelange konfrontationer med de søstærke svenskere lagde overkrigssekretær Frederik Danneskiold-Samsøe en storslået plan for flåden og udvidede blandt andet med Arsenaløen, hvor Kuglegården blev bygget. Kongens besked til arkitekt Philip de Lange var klar: Der skal ikke spares på signalværdien! Resultatet blev fire samlede, monumentale lagerbygninger, hvilket ses den dag i dag på bygningernes imponerende fremtoning og detaljerigdom.

Kuglegården fortsatte med at være i Forsvarets besiddelse, og senest i 2014 havde Forsvarskommandoen domicil i bygningerne. I januar 2018 overtog Byggeselskab Mogens de Linde grunden efter en offentlig budrunde. Gennem årene var der lavet utallige til- og ombygninger. Vores arbejde begyndte derfor med en omfattende bygningshistorisk undersøgelse, der dannede grundlag for en respektfuld restaurering af de fredede bygninger, der stadig pågår.

Byggeselskab Mogens de Linde

Genopfører 100 år gammel bygning

Som en del af Kuglegården genopføres det historiske Lystøndeskur også på pladsen for enden af

Trangraven. Bygningen blev opført i 1920 og anvendt til opbevaring af bøjer og lystønder. I 2001 blev skuret pillet ned og forlagt i en årrække.

Det bevaringværdige ”skur” er en kulturarvsgave, der forpligter, lyder det i pressemeddelelsen. Derfor genrejses Lystøndeskuret med sort bræddebeklædning på facaderne og hvide rammer om vinduerne. Helt efter datidens maritime byggeskik.

Mens den karakteristiske bueformede trækonstruktion træder tydeligt frem indenfor. Placeringen på Trangravspladsen sikrer en god synlighed og let adgang til bygningen.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109