23948sdkhjf

16 kommuner kommer ikke i mål med affaldssortering

- De største udfordringer ligger primært på plastfraktionerne. Papir er papir, men der er mange forskellige typer plast, siger seniorforsker Stig Hirskbak

Ni skraldespande til fraktionssortering står side om side i de fleste danskeres indkørsler og beboerforeninger. Og i juli måned kommer den 10.til, når vi skal sortere tekstiler.

Men affaldssorteringen må vente i flere kommuner. Faktisk i hele 16 kommuner, skriver Ritzau. De 16 kommuner kan ikke nå at blive færdige til deadline ved idgangen af dette år.

Og så skal mange kommuner i gang med at lave om i den nuværende ordning for affaldssortering - samtidig med at der skal sorteres i nye kategorier, siger Niels Toftegaard, kommunikationschef hos Dansk Affaldsforening.

- Der er flere kommuner, som er udfordrede af, at de skal lave om i deres eksisterende fraktioner - altså den måde de har sorteret på tidligere - og samtidig skal de indføre nye fraktioner, siger han til Ritzau.

Affaldssortering

Et politisk flertal indgik i juni 2020 en aftale om affaldssortering, der betyder, at der i alle kommuner skal sorteres affald i i første omgang ni forskellige kategorier. Kategorierne er mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.

Fra 1. juli skal der også sorteres tekstiler, så i alt ti slags affald skal sorteres. Oprindeligt var deadline allerede i midten af 2021, men den er blevet udskudt og hedder nu ved udgangen af 2022. Reglerne gælder i helårsboliger såvel som sommerhuse.

Ved samme aftale forpligtede man sig på at forhandle om, hvordan man skulle indføre et EU-krav om udvidet producentansvar. Det skal være indført senest 1. januar 2025 i alle medlemslande. Udvidet producentansvar betyder, at jo mere emballageaffald, et produkt skaber, desto større regning får virksomheden.

Oprindeligt var planen, at sorteringen i de mange nye kategorier af affald skulle have været på plads i løbet af 2021, men nu hedder fristen udgangen af 2022.

Der er ellers brug for dansk nytænkning på affaldsområdet.

Ifølge tal fra EU's statistikkontor, Eurostat, er Danmark det land i EU, hvor indbyggerne producerer mest husholdningsaffald med 845 kilo årligt per person.

Derfor bør fokus også i højere grad rettes mod at forebygge og reducere affald, vurderer Stig Hirsbak, der er seniorforsker på Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med området.

- Du kan lave nok så mange teknologiske fix, men dem, der bruger systemerne, skal også være med på den. Min egen opfattelse er, at der har været for meget systemtilgang og for lidt lokalt engagement, siger han.

Disse 16 kommuner har søgt dispensation

  • Assens Kommune.
  • Aarhus Kommune.
  • Billund Kommune.
  • Gribskov Kommune.
  • Guldborgsund Kommune.
  • Hillerød Kommune.
  • Lolland Kommune.
  • Mariagerfjord Kommune.
  • Norddjurs Kommune.
  • Rebild Kommune.
  • Sorø Kommune.
  • Syddjurs Kommune.
  • Tønder Kommune.
  • Viborg Kommune.
  • Vordingborg Kommune.
  • Ærø Kommune

Stig Hirsbak påpeger desuden, at det med de nye regler er afgørende, at affaldet rent faktisk bliver genanvendt til at lave kvalitetsprodukter. Her er der forskel på affaldskategorierne.

- De største udfordringer ligger primært på plastfraktionerne. Papir er papir, men der er mange forskellige typer plast. Alle plasttyper er blandet sammen, så man skal først have adskilt det og sorteret det.

- Desuden ender meget plast i restaffaldet, siger han.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.324