23948sdkhjf

DFDS med kanonresultat - hæver sine forventninger til 2023

Omsætningen i DFDS steg med 64 pct. til 7,2 mia kr. for 3. kvartal 2022 og indtjeningen steg 88 pct. Nu hæver DFDS sine forventninger for 2023-overskuddet

Flere passagerer sejler med DFDS, og det kan aflæses i selskabets kvartalsregnskab for 3. kvartal 2022, hvor omsætningen er steget med 64 pct. til 7,2 mia. kr. Også koncernens EBITDA før særlige poster steg 88 pct. til 1.6 mia. kr.

- Stabil efterspørgsel fra fragtkunder og en stærk tilbagevenden af passagerer løftede resultatet igen i tredje kvartal. Med en finansiel gearing tilbage i vores målinterval, er vi nu godt rustet til at møde udfordringer og forfølge vækstmuligheder, siger Torben Carlsen, CEO i DFDS i forbindelse med præsentationen af kvartalsregnskabet.

Opkøb øger omsætningen

Stigningen i omsætningen skyldes foruden flere passagerer med DFDS’ færger også prisstigninger på fragtservices til dækning af stigende energipriser og andre omkostninger, oplyser selskabet i regnskabsberetningen. Omsætningen blev også øget af købene af HSF Logistics Group i september 2021 og ICT Logistics i januar 2022.

Når det gælder indtjening på fragt steg EBITDA for færge- og logistikaktiviteterne med 28 pct. til lidt over 1 mia. kr. med højere indtjening i alle forretningsenheder undtagen Channel.

Det samlede passager-EBITDA i 3. kvartal for forretningsenhederne Channel, Baltic Sea og Passenger steg til 569 mio. kr. fra 52 mio. kr. i 2021. Det fortsatte opsving i passagerrejser forbedrede indtjeningen i alle tre enheder. EBITDA for tredje kvartal var 11 pct. højere end i 2019, det seneste år før Covid-19.

Øger forventningen til 2022 betydeligt

Forventningen til EBITDA før særlige poster i 2022 er ifølge selskabet hævet til mellem 4,8 - 5,0 mia. kr. på baggrund af fremgangen i 3. kvartalsresultat og stabil efterspørgsel på både fragt- og passagermarkeder (tidligere 4,4-4,8 mia. kr. ).

Omsætningen forventes at stige med omkring 45 pct. i forhold til 2021 (tidligere omkring 40 pct.).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113