23948sdkhjf

Youtube-serie viser arbejdet med Lærlingenes Hus

Arbejdet med det gamle bindingsværkshus, som Dansk Håndværk købte tilbage i 2019, skrider fremad. De skiftende lærlinge fra forskellige faggrupper er blevet filmet undervejs med en forhåbning om, at det kan inspirere andre lærlinge

Kameraet følger de to unge murerlærlinge, Oliver Larsen og Jonas Aakjær, rundt, mens de på egen hånd skal genopbygge de indvendige skillevægge i et gammelt hus, som stort set udgøres af ydervægge og et tag.

 Videoen er en del af Youtube-serie, der følger lærlinge fra forskellige faggrupper under en ganske omfattende renovering af et gamle bindingsværkshus på Bornholm, som Dansk Håndværk købte i 2019 og døbte Lærlingenes Hus.

.

I en senere video er processen nået til, at der kan trækkes el og etableres stikkontakter. Derfor er det i stedet de to aspirerende elektrikere med 32 års aldersforskel, voksenlærlingen Flemming Lintrup Jensen på 50 år og Christine Pedersen på 18 år, hvis arbejde man følger.

- Vores ønske med filmene har været at inspirere landets lærlinge. Måske dem, der er kørt lidt trætte, kan få øjnene op for muligheder som at bede mester om at blive teamet op med andre lærlinge eller at blive sat til særlige opgaver. Det kan også være de helt grønne på grundforløbene, der måske er lidt på bar bund, når det kom til den specifikke retning, de skal vælge, fortæller Anders Dylov, producer på Byggefilm.dk. 

Lærlingenes Hus

  • Projekt ’Lærlingenes Hus’ et projekt under Dansk Håndværk, der skal inspirere lærlinge fra hele landet til at kombinere de fineste, danske håndværkstraditioner med den mest moderne viden om byggeri, bæredygtighed og genanvendelse.
  • Materialer skal i vidt omfang genbruges, men det ’nye’ hus skal være både en arkitektonisk og energivenlig oplevelse.
  • Huset skal istandsættes af lærlinge fra arbejdsgiverorganisationens medlemsvirksomheder, hvor de lærer at bruge traditionelle byggeteknikker.
  • Projektet er finansieret og sponsoreret af en lang række aktører fra dansk byggeri: Realdania, Zacho & co. Nordjysk Lift, Hunton, JamesHardie, Wennerth Wood Trading, Stark, Xella og Kalk.

Sammen med kollegaen Niels Brondbjerg har han produceret videoerne fra Lærlingenes Hus. De har særligt lagt vægt på at formidle det faglige samarbejde, der er helt centralt, når lærlingene skal forsøge at løse de forskellige udfordringer.

- Den faglige sparring har været det helt centrale, fordi vi snakker til unge, der allerede har en interesse i faget. Dog er der 15 pct., der har fokus på det sociale liv, drillerierne og frokosten i skurvognen, da vi vil fortælle hele den positive historie om faget, lyder det fra Anders Dylov.

Indtil videre har den mest populære video, der følger de to murerlærlinge, trukket 2400 visninger. Det er de ret tilfredse over de to, der selv har pitchet ideen til Dansk Håndværk og sikret finansieringen gennem fondsmidler.

- Det svarer jo til 2400 pamfletter om murerfaget, der er delt ud, som Niels Brondbjerg formulerer det.

.

Dansk håndværk: Et fint vindue ind til noget særligt håndværk

Lærlingenes hus er bindingsværkshus fra slutningen af 1800-tallet placeret i Sandkås på Nordbornholm. Mads Okking, der er udviklingskonsulent i Dansk Håndværk, fortæller, at den konkrete ide bag at anskaffe en noget nedslidt ejendom har været af give dygtige lærlinge mulighed for prøve kræfter med et bindingsværkshus.

- Det er en ret udfordrende og lærerig opgave, fordi den rummer en særlig blanding af traditionelle metoder for at bevare bindingsværkets arkitektoniske værdi, samtidigt med at det skal renoveres med bæredygtige materialer, fortæller han.

Projektet har som alt andet været en smule udfordret af den ekstreme travlhed i byggebranchen, hvor det har været svært at undvære hænder i længere tid. Men det til trods har vi haft en masse dygtige lærlinge forbi, der som man også kan se i videoerne, har løst forskellige projekter med vejledning for lokale svende og mestre, siger han. Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk

I løbet af de seneste tre år er Lærlingenes Hus gradvist blevet piftet op med hjælp fra skiftende lærlinge, der inviteres på 14 dages forløb på solskinsøen. Undervejs som restaureringen af det bornholmske hus er skredet frem, har Mads Okking og kollegaerne i Dansk Håndværk rakt ud til sine medlemmer, der har fået muligheden for at sende sine lærlinge afsted.

- Projektet har som alt andet været en smule udfordret af den ekstreme travlhed i byggebranchen, hvor det har været svært at undvære hænder i længere tid. Men det til trods har vi haft en masse dygtige lærlinge forbi, der som man også kan se i videoerne, har løst forskellige projekter med vejledning for lokale svende og mestre, siger han.

De (videoerne red.) giver et godt billede af, hvordan det egentligt er at være håndværker. Om både det fagligt udfordrende og det sociale aspekt. På den måde taler det jo perfekt ind i vores overordnede mission med Lærlingens hus. Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk

Lige for tiden er der ved at blive lagt nyt tag, ligesom bygningssnedkerlærlinge for nyligt assisteret en lokal tømrervirksomhed med at restaurere og genmontere husets oprindelige døre og vinduer. Selvom projektet langsomt skrider frem, kan de givet lærerige og sjove oplevelser til lærlinge i Bygge- og anlægsbranchen i lang tid fremover. Når det er nøgle-renoveret, skal det indrettes, derefter er det et helt udeområde, der kræver en hel del anlægsgartnere og brolægger.

Mads Okking kalder videoerne fra Byggefilm.dk et fint, lille vindue ind i projektet med deres fokus på håndværket og den særlige restaurering af en ældre bygning. Dermed er det også mere generelt en god dokumentation af en type arbejde, som mange mestre også laver. Han spreder selv ordet om Youtube-serien, når han rejser rundt i landet for at forsøge at inspirere og fastholde landets lærlinge.

- De giver et godt billede af, hvordan det egentligt er at være håndværker. Om både det fagligt udfordrende og det sociale aspekt. På den måde taler det jo perfekt ind i vores overordnede mission med Lærlingens hus.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125