Analyse: Antallet af akademikere eksploderer i de kommende år
Det bliver sværere og sværere at finde en elektriker, murer eller en tømrer i fremtiden. Til gengæld bliver det måske markant nemmere at finde fx en cand. mag i nordisk filologi eller én, der har læst kultur og sprogmødestudier på RUC.
For inden for de næste 10 år vil antallet af danskere med en lang, videregående uddannelse stige med 35 procent, mens antallet af faglærte vil falde med ni procent. Det viser tallene i en ny analyse fra SMV Danmark.
Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
Og det er bekymrende, mener SMV Danmark, der organiserer små og mellemstore virksomheder.
- Hvis man mener, at lang uddannelse er bedre end knap så lang uddannelse, så må man jo glæde sig over tallene. Men det vil være en fejl. For udviklingen er meget bekymrende, og den vil give os en række store, konkrete problemer i fremtiden, udtaler Martin Kyed, cheføkonom i SMV Danmark i pressemeddelelsen.
Samlet set stiger antallet af mennesker i arbejdsstyrken, dvs. alle beskæftigede og ledige mellem 17 og 74 år, med ca. 80.000 personer. Men stigningen dækker over store forskydninger mellem uddannelsesretningerne.
Martin Kyed fra SMV Danmark peger især på, at de mange færre faglærte vil gøre det svært at gennemføre energieffektivisering og den grønne omstilling, samt at stor mangel på social- og sundhedsuddannede vil udfordre ældreplejen.
- Politikernes ambitioner og milliardstore bevillinger gør det ikke alene. Uden tilstrækkeligt med faglærte til at udføre opgaverne, kan det ikke lade sig gøre fx at nå målet om CO2-reduktion. Allerede i dag giver manglen os udfordringer, og det bliver kun værre, siger Martin Kyed i pressemeddelelsen.
Skal vende udviklingen
Årsagen skal delvist findes i nedprioritering af erhvervsuddannelserne, der er sket gennem en lang årrække, mener Martin Kyed.
- Men det danske samfund kommer ikke til at mangle alle typer af akademikere, mens det til gengæld bliver småt med antallet af faglærte. Desværre begik vi den brøler for ca. 25 år siden, at vi begyndte at tale erhvervsuddannelserne ned og ophøje de lange videregående uddannelser til det eneste, vi havde brug for i fremtiden. Det uddannelsessnobberi har naturligvis præget de unges uddannelsesvalg, og har også kunnet ses i manglende investeringer i erhvervsskolerne. Det kan man roligt kalde et fejlskud, der svier til os nu, og analysen viser, at vi slet ikke har fået vendt den udvikling, udtaler han.
Martin Kyed foreslår, at erhvervsuddannelserne får en kæmpe økonomisk saltvandsindsprøjtning, så uddannelserne bliver mere attraktive i form af moderne maskiner, gode miljøer og veluddannede lærere. Pengene skal findes ved at gøre Statens Uddannelsesstøtte, SU, til en låneordning for de studerende på overbygningen.
Artiklen er en del af temaet Samfund.