Hovedstadens Letbane: Budgetter holder ikke
Det er ikke sandsynligt, at byggeriet af hovedstadens nye letbane kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget, lyder det tirsdag formiddag i en pressemeddelelse fra Hovedstadens Letbane.
Anlægsbudgettet er på 8,2 mia. kr.
Forklarende henvise letbane-selskabet til, at det store projekt udføres i en tid med generelle udfordringer i de globale forsynings- og leverancekæder som følge af blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine. Det kommer til udtryk som mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt stigende priser på råvarer, komponenter og jorddeponering. Disse store globale udfordringer har eskaleret projektets medfødte kompleksitet.
– På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane, i pressemeddelelsen.
Hovedstadens Letbanes økonomi
Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (for eksempel køb af tog, kørestrømsmaster og så videre), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.
Anlægsbudgettet er på 8,2 mia. kr.
Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede gæld for betaling af anlægget skal være tilbagebetalt i 2059.
Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som kan findes i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.
Forud for idriftsættelse udarbejdes en opdateret passagerprognose og et opdateret driftsbudget.
Kilde: Hovedstadens Letbane
Projektet er så fremskredent, at størstedelen af anlægsarbejdet er gennemført, mens de mere transportrelaterede arbejder med skinner og tog er påbegyndt. Med dette faseskift er der nu et grundlag for at vurdere, hvordan blandt andet de tidligere forsinkelser af ledningsomlægninger og anlægsarbejder slår igennem i den sidste del af anlægsfasen.
Udsigt til forøgelse på 10-15 procent
Først efter en nærmere gennemgang af økonomien vil det konkret kunne vurderes, hvor meget det samlede budget til at færdiggøre anlægget vil stige. Opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 pct. af det samlede anlægsbudget. Denne eventuelle forøgelse af anlægsbudgettet vil skulle finansieres af Letbanens ejere.
– Når vi kommer med denne risikovurdering nu, er det ikke, fordi pengene er brugt, men det er en early warning. Med en forhøjelse af budgetrammen har vi fortsat en forventning om, at Letbanen vil kunne åbne som planlagt. Men som med andre tilsvarende komplekse projekter er der selvfølgelig vedvarende usikkerhed, forklarer Erik Skotting.
Hovedstadens Letbane orienterer nu ejerkredsen om, at der som følge af den gennemgribende revurdering af projektets risikoprofil igangsættes en detaljeret gennemgang af projektets økonomi og budgetgrundlag. Denne gennemgang forventes at blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2023.
I mellemtiden arbejder selskabet målrettet i tæt samarbejde med projektets entreprenører og myndigheder på at håndtere de mange risici optimalt og at sikre den vigtige fremdrift på Letbanen, så den som planlagt kan åbne i 2025.
Udfordringer fra start
Byggeriet af Letbanen blev igangsat i 2018 med rammevilkår, der fra starten indeholdt stor kompleksitet – ikke mindst i relation til de mange interessenter, da projektet berører hele ni vejmyndigheder, flere end 50 forskellige ledningsejere, adskillige jernbanekrydsninger og otte kontrakter.
Der måtte desuden forhandles en ny tidsplan allerede før anlægsstart på grund af procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen.
Samtidig blev ledningsomlægningerne ikke som vanligt foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt.
- Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet, uddyber Erik Skotting og fortsætter:
- På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes blandt andet vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med.
Hovedstadens Letbane
Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.
11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.
Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til cirka 250 medarbejdere.
Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte.
13-14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt.
Der kan være cirka 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.
Kilde: Hovedstadens Letbane
Artiklen er en del af temaet Samfund.