6

Billeder

Cirkulært byggeri i Gladsaxe. Arkivfoto: Magnus Møller

Den mest CO₂-tunge del af byggeriet, betonbranchen, bliver nu mødt med stigende og vedholdende krav om CO₂-reduktioner. Og hellere i dag end i morgen.

Kravene kommer ikke kun fra politikere og miljøorganisationer, men også fra bygherrer og investorer.

En af de stemmer, der går klart igennem, tilhører Hans-Bo Hylding, adm. direktør i FB Gruppen, kendt for en række bolig- og erhvervsbyggerier, herunder Grønttorvet i Valby samt aktuelt store projekter i Ballerup og Holbæk.

- Betonbranchen er jo herremændene i byggebranchen, og vi andre er tjenerne, siger han.

Bliver ikke ved

Dermed hentyder han til, at den magtfulde industri bestemmer, hvornår de vil levere, hvad det koster og hvilken sikkerhed, bygherren skal stille, når de handler med betonbranchen. 

- I bestemmer rigtig meget, men sådan bliver det ikke ved med at være, siger han.

Betonbranchen er jo herremændene i byggebranchen og vi andre er tjenerne Hans-Bo Hylding, adm. direktør, FB Gruppen

Han uddyber, at Grønttorv-projektet for eksempel er bygget med betonelementer og med mursten, som i høj grad er CO₂-forbrugende,  men at den beslutning blev taget i 2016.

- Den var ikke gået i dag, selv om det dengang gav god mening, eftersom vi gerne vil have bygningerne til at stå i 100 år, hvis ikke nogen river dem ned, siger han.

- Men i dag vil mine og andres kunder, udenlandske og danske investorer og pensionskasser, spørge, hvorfor du ikke benytter træ og andre mere bæredygtige materialer. Dengang spurgte de kun til pris og beliggenhed, men nu er det en anden tid og der er også lovgivning på vej, som vi alle skal forholde os til - og samarbejde om, siger Hans-Bo Hylding.

Det bliver helt vildt

Der blæser med andre ord nye vinde, og de indeholder store CO₂-reduktioner.

Claus Bering, adm. direktør i CRH Concrete og formand for DI Byggeri, er klar over det, og som han siger:

- Vi er allerede på vej, og det bliver helt vildt de næste tre år. Vi lægger os med andre ord fladt ned, for vi ved i branchen, at der skal andre ting til i byggeriet.

Forbruge mindre

En vej frem mod grøn omstilling i byggebranchen er flere eksempelprojekter, som danske og udenlandske byggefagfolk kan lære af.

- Vi har eksempelvis en aftale med en betonleverandør om Future-Cem (der er fremstillet med mindre CO₂-udslip end traditionelt cement, red.) og betonbranchen kommer også til at bruge grøn stål. Vi skal frem mod lette facader af træ, og sammen med Velux opfører vi også et CLT hus i Nærheden ved Trekroner. Det gør vi, fordi vi som bygherre er nødt til at gå forrest. Jeg får kravet fra mine investorer, og derfor får I dem også. Og hvis vi ikke samarbejder, så når vi ikke i mål, siger Hans-Bo Hylding.

Han er ironisk nok fortaler for, at vi bygger mindre og bruger vores bygninger mere.

- Jeg er som bygherre nødt til at tænke over, hvordan bruger vi lokalerne 24/7. Og det stiller krav til materialerne, fordi vi får større slid på dem, og her har betonbranchen en fordel, da beton kan stå længe og er robust. Men hvis betonbranchen hæver priserne med 20 pct., så sker der en kraftig opbremsning i 2023.

- I forvejen tror jeg, det bliver rigtig hårdt for rigtig mange af os i 2023, og når vi bliver presset, må vi rykke sammen. Vi skal finde løsninger, så det ikke bliver dyrere, men bedre at bygge, siger Hans-Bo Hylding.

Både Aalborg Portland og CRH Concrete har - som det fremgik ved Dansk Betons konference for nyligt - mål om at reducere CO₂-udledningen med 25 pct. i 2030 og at være CO₂-neutral i 2050.