23948sdkhjf

Sådan skaber du en rød tråd i stuen

Har du været ved at kigge på din næste sofa? Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige sofaer, der findes, men måske du alligevel har haft en idé om, hvad du godt kunne tænke dig. De enkelte producenter producerer typisk nye modeller afhængigt af sæsonen, og det betyder da også, at du i øjeblikket med fordel kan kigge på efterårskollektionerne, der bragte meget nyt med sig.

Her kan du både finde sofaer i tekstil fra Kramfors, men du kan også vælge at gå i en anden retning og anskaffe dig en lædersofa. Du kan finde tips til boligindretningen her, samtidig med du kan skabe dig et overblik over, hvilke muligheder, du har, når det kommer til at vælge den rette lædersofa.

En lædersofa er et klassisk valg, og den er relativt nem at passe ind i de fleste stuer. Til gengæld handler det også om, at du får skabt noget liv, for ellers kan den ende med næsten at gå i et med sine omgivelser. Det er muligt at kigge efter flere ting. Først og fremmest er der farven: En lædersofa behøver ikke absolut være sort. Du kan få de lækreste sofaer i jordfarver, så hvis du er til en brun sofa, der ikke bliver for mørk, kan det sagtens lade sig gøre.

Lad sofaen smelte sammen med resten af stuen

Det er rart, når man føler, at indretningen passer sammen. Der skal helst ikke være noget, der springer alt for meget i øjnene. Hvis du har en lædersofa, har du næsten fri leg, når det kommer til indretning – for der er sjældent noget, der ikke på den ene eller anden måde passer til en relativt neutral, klassisk sofa.

Du kan med fordel kigge på lidt forskellige nipsting og lækre vaser, du kan stille i din stue. På den måde kan du skabe noget liv, som ikke kolliderer med det udtryk, du har skabt med sofaen. Det kan også være, du faktisk har noget i gemmerne, som nu passer ind?

Hvis du går med en sofa i lyst, brunt læder, er det et rigtig godt virkemiddel, hvis du så også har billedrammer i træ. Du kan sagtens sætte noget spræl på selve billederne rent farvemæssigt, men ved at have en neutral ramme i træ, skaber du sammenhæng med resten af stuen. Så er du klar til at kigge på sofaer i efterårskollektionerne.

Send til en kollega

0.078