23948sdkhjf

Historiske perler skifter hænder

Masterplanen for udvikling og restaurering af det historiske Augustenborg kan sætte endnu et flueben på projektplanen

To historiske ejendomme er blevet solgt. 

Det drejer sig om den fredede Gamle Drengeskole og de tidligere brandstation i Augustenborg i Sønderjylland. 

Salget er en del af masterplanen for Hertugernes Augustenborg, der blandt andet omfatter renovering og istandsættelse af Louise Augustas Plads, hvor de to solgte bygninger har adresse. 

Sælger er Sønderborg Kommune, og køber er Realdania By & Byg. 

Tidligere rådhus 

Realdania By & Byg ser frem til at udvikle de historiske ejendomme i Augustenborg.

- Vores ambition er at restaurere drengeskolen og den tidligere brandstation, så deres kvaliteter gøres tydeligere, siger adm. direktør i Realdania By & Byg Peter Cederfeld.

Bygningerne er i dag bygget sammen med det tidligere rådhus, og køber skal derfor i gang med at udvikle bygningerne til en anvendelse indenfor den eksisterende lokalplan

Hertugernes Augustenborg

  • I Augustenborg findes en komplet Hertugby bygget omkring Augustenborg Slot af hertugen til sit hof omkring år 1765.
  • Området vurders at have stor kulturhistorisk værdi, idet der i tilknytning til slottet - udover slot, slotskirke, palæer, park også er en slotsby fuld af barokhuse bygget til hoffets stab - tæt forbundet til slottet der historisk og stilmæssig. 
  • Hertugbyen Augustenborg er mulig kandidat til at blive nomineret som Unesco-verdensarv.
  • Tidens ælde, slid og tidligere tiders ombygninger har i forskelligt omfang bragt nogle af bygningerne væk fra deres oprindelige stil og udtryk.

90 millioner til restaurering

For to ugers tid siden var det en anden del af Augustenborg, der blev omtalt. 

Håndværkere med restaureringserfaring har nemlig mulighed for at få del i projekter på 60-80 af de bevaringsværdige og fredede bygninger i byen, meddelte Hertugbyens Restaureringspulje, som står for udbuddet af restaureringerne.

Til restaureringsopgaven er der et budget på cirka 90 mio. kr. til opgaverne i perioden 2025-2028.

Allerede nu har 25 bygningsejere tilmeldt sig projektet, og projektchef i Hertugernes Augustenborg, Lillian Kristensen, erklærer sig meget tilfreds med interessen, selv inden byggeriet er igangsat.

Restaureringspuljen yder et tilskud på 75 pct. til husenes ejere. Foreningen kalder det store tilskud "usædvanligt højt" og begrunder procentsatsen med nødvendigheden af husejernes deltagelse i projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094