Building Supply i fængsel: Her vil de forme fremtidens håndværkere
Af Simon Kirkegård
BUILDING SUPPLY I SDR. OMME FÆNGSEL
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig februardag, der kunne foregå på en helt almindelig teknisk skole i en helt almindelig lagerhal et helt almindeligt sted i Danmark.
Musikken fra radioen blander sig med mekaniske hvæs fra rundsave og boremaskiner. Wienerbrød, der skylles ned med både kaffe og energidrik. Mænd i alle aldre, der samarbejder om at bygge et lille træhus for derefter at pille det ned igen.
Men det er det ikke. Almindeligt. I hvert fald ikke i forhold til den gennemsnitlige danskers referenceramme for, hvad almindeligt er.
Vi befinder os i Sdr. Omme Fængsel dybt inde på den midtjyske hede. Ikke bag høje mure, for fængslet er åbent, men derimod i det afgrænsede område, hvor indsatte fra hele landet skal afsone den straf, som domstolene har givet dem.
Som noget særligt har de indsatte i det jyske fængsel dog fået mulighed for at tage erhvervsfaglige og -relevante kurser. Kurser, der i bedste fald kan sende dem tættere på et arbejdsmarked, som deres kriminalitet har skabt afstand til og i en retning, hvor flere hænder generelt set er efterspurgte.
Der er andre kurser, som mere konkret kan bruges til noget. Det her handler om at få et indblik i faget, plante et frø og lære basisteorien Bjarne Kargo, tømrer og underviser
Taler ikke om straf
Et lille træhus på få kvadratmeter er begyndt at tage form i den almindelige lagerhal. AMU Hallen kalder de den.
Alex, en elektrikeruddannet mand i fyrrerne, viser rundt i den interimistiske hytte, der ikke rummer meget andet end en lille flisevæg. Han er en af de indsatte på tømrerkurset, der har været med til at bygge det lille træhus.
- Når vi er færdige inden længe, river vi det ned igen. Det bliver en del af et nyt nedrivningsforløb, hvor vi blandt andet skal lade som om, det indeholder asbest og lære at håndtere det rigtigt, siger Alex.
Vi har fået at vide, at vi hverken må tage billeder af de indsatte eller spørge ind til, hvorfor de sidder i fængsel. Derfor bliver de blot omtalt ved fornavn. De ser er almindelige ud. De opfører sig almindeligt. Derfor kan også være svært at forstå, hvad de har gjort for at ende op her. Det kan være alt lige fra narkokriminalitet til mord.
Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke må nævnes er svaret, at en del af forløbet er ikke at dvæle ved gerningen. I stedet skal man fokusere på processen. Derfor taler de ansatte heller ikke med de fængslede om deres gerninger.
Over to uger har han og fem andre indsatte i Sdr. Omme samarbejdet om at bygge huset. Det er en del af forløbet på det tømrerfokuserede AMU-kursus, som indsatte har kunnet tilmelde sig. Dem med kortest afsoningstid har førsteret, og derudover skal man kunne aflægge en ren urinprøve.
Alex har tidligere taget både et svejsekursus og et murerkursus, og som en af de få indsatte med en fuldgod faguddannelse er han ikke blandt de dårligst stillede, fortæller han. Men udover viden og noget praktisk at give sig til kan forløbene give de indsatte et brugbart fundament at starte tilværelsen på, når "ind" skal udskiftes med "fri".
- Vi får noget positivt med ud herfra, i stedet for at det er rent tidsspild. Det er virkelig givende og et godt sted at starte, så vi ikke kommer ud af fængslet uden nogen læring, siger han.
Vil plante et frø
Alex er blot en af et stigende antal indsatte, der i de senere år har taget et AMU-kursus i et af landets fængsler. Alene i Sdr. Omme Fængsel blev der i 2024 udleveret 781 kursusbeviser, og på landsplan udgjorde AMU-kurser 19,8 pct. af den kompetencegivende uddannelse i Kriminalforsorgen.
Der er seks mand på holdet – hverken mere eller mindre. Det er det perfekte antal i forhold til koncentration og udbytte, fortæller erhvervskoordinator Morten Klim. Han er manden bag kurset og ham, der arrangerer alle AMU-forløb i fængslet, der årligt afsættes omkring 1,5 mio. kr. til fra det offentlige.
Siden årets begyndelse har der både været murerkurser samt MIG- og TIG-svejseforløb, mens både teleskoplæssercertifikat-kurser, nedrivningskurser, truckkurser og asbesthåndteringskurser er på kalenderen for 2025. Særligt svejsecertifikaterne og truckcertifikatet er i høj kurs, da de for flere kan være en genvej til job.
Sådan er det ikke nødvendigvis med tømrerkurset. Det giver de indsatte basale færdigheder inden for tømrerfaget, men er ikke en direkte billet til arbejde.
Til gengæld fungerer det som en meningsfuld beskæftigelse, især for dem, der har lange udsigter til løsladelse. Men ud over at aktivere en lille andel af de omtrent 250 indsatte, hvad er så formålet med at give dem tømrerfærdigheder, hvis de alligevel ikke står klar til at tilbyde de ekstra hænder, som byggeriet skriger på?
Morten Klim fortæller, at der er flere grunde. For nogle handler det om at få udbytte af afsoningen og bedre jobmuligheder. For andre om at etablere en rutine; at lære at stå op, møde ind og være noget for nogen. Fælles for de fleste er dog, at de har haft en svær relation til uddannelsessystemet, og nogle har sågar aldrig gennemført en uddannelse.
Derfor handler kurset også om at give dem succesoplevelser og selvtillid til at tage skridtet mod en uddannelse – og her kan AMU-kurset være en hjælp.
- Kernen i forløbet er at vække indsattes interesse for et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, så de ser en vej frem, når de løslades. Det gavner både samfundet og giver dem en chance for at undgå at falde tilbage i kriminalitet, siger Morten Klim.
Langt til de tekniske skoler
Grundteknikker som isolering, dampspærrer samt ind- og udvendig beklædning behandles overfladisk. Der er dog langt til den faglige dybde, man ser på de tekniske skoler, og tømrerkursets underviser, Bjarne Kargo, understreger, at kurset – i modsætning til andre kurser i fængslet – langt fra er en genvej til arbejdsmarkedet.
- Der er andre kurser, som mere konkret kan bruges til noget. Det her handler om at få et indblik i faget, plante et frø og lære basisteorien, siger Bjarne Kargo, der selv arbejder som tømrer, når han ikke underviser indsatte.
Undervisningsforløbet er hans andet af slagsen i fængslet. Første gang, han trådte ind, var angstprovokerende, erindrer han, men den følelse forsvandt hurtigt.
Det er jo bare mennesker, som han siger, og han taler ikke med de indsatte om deres domme, medmindre de selv åbner op.
- Tit er det mennesker, der er kommet ud på en forkert sti. Vil de lette deres hjerte, lytter jeg, for der kan være svære dage i et fængsel. Ellers fylder deres domme intet. Og som på en almindelig byggeplads får man noget igen, hvis man viser en person tillid, siger Bjarne Kargo.
Til efteråret er endnu et kursus på vej og det kan endda være en udfordring at få det til at passe i en travl hverdag, er afbrækket rart. I modsætning til hans normale job møder han her ind med fokus på mennesket frem for arbejdet.
– Jeg kommer ikke herind med forventningen om, at vi skal lave en masse. Det handler om at motivere, og hvis jeg kan få én til at overveje at blive tømrer på den anden side, har jeg i princippet gjort en forskel. Og det giver virkelig god mening, siger han.
Virksomhed ansætter indsatte
Holdet er ramt af sygdom.
Derfor er de kun fire mænd til at færdiggøre husbyggeriet, som – foruden en test – er lakmusprøven og nøglen til kursusbeviset.
Mens Alex viser rundt i værkstedet, slutter de andre indsatte sig til rundvisningen. De er alle enige om, at kurset er et tiltrængt indspark af substans i det trivielle hamsterhjul, et fængsel jo som bekendt er.
- Kurserne er for dem, der gerne vil. Mange vil gerne, men det kræver, at man udviser en reel lyst og har viljen til at dukke op. At kunne få praktik eller en læreplads er for mange målet, siger Alex, der bliver suppleret af Nicolaj, som er sidst i 20’erne:
- Både svejse- og truckcertifikatet kan virkelig bruges til noget, for det betyder faktisk, at man kan gå direkte ud og få et arbejde.
15 indsatte ansat i jysk firma
Hvor mange indsatte, der går ud og får job, har Kriminalforsorgen ikke lavet statistik på. Men gennem samarbejde med lokale og regionale virksomheder ved man dog hos Sdr. Omme Fængsel, at nogen går direkte fra indsat til ansat.
- Ofte oplever vi, at det giver flere af mændene en idé om, hvilken vej de skal gå bagefter – og det er tilmed ofte fag, hvor der er brug for arbejdskraft, siger Lillian Kristensen Lillian Kristensen, erhvervsvejleder i Sdr. Omme Fængsel
Blandt andet Give Steel i Brande, der producerer bærende elementer til bygninger. Manglen på svejsere er stor, og her kan et svejsecertifikat være en direkte adgangsbillet til et job på den anden side. Det er da også sket, at stålproducenten, der samtidig faciliterer svejsekurserne, har ansat kursister fra fængslet efter endt afsoning.
Ifølge Theis Buhl, der er ansat hos Give Steel og AMU-underviser i en række fængsler, har virksomheden siden samarbejdets start for cirka ni år siden ansat omkring 15 tidligere indsatte fra hele landet.
- Det handler om at give en gruppe mennesker en ny chance, selvom de har trådt ved siden af, siger han.
Theis Buhl, der er uddannet klejnsmed, bruger 28 af årets uger på at køre rundt til 10 af landets fængsler for at undervise i svejsekurser, og det er her, at han møder indsatte med ansættelsespotentiale.
- Folk skal først og fremmest have lyst, og har de det samtidig med, at de er omstillingsparate, kan møde til tiden og har en interesse, er vi åbne overfor at give dem en chance, når de kommer ud. Der er selvfølgelig nogen, som ikke klarer den hele vejen, men det handler også om at tage socialt ansvar, hvis folk er klar til at gribe bolden, siger han.
For nylig ansatte Give Steel en kvinde, der havde afsonet i Jyderup Fængsel, og uden at have det konkrete antal, anslår han, at virksomheden lige nu har mellem 8-10 tidligere indsatte ansat. Virksomheden lader ikke de ansattes domme diktere chancerne for en ansættelse.
- Har vi sagt a, må vi også sige b. Vi kan ikke lave en opdeling, og folk har også udstået deres straf. Er man klar til at gribe om livet igen efter, skal vi ikke være moralske dommere. Gør de deres arbejde, kan vi ikke bede om mere, siger Theis Buhl.
En motivationsfaktor
Det giver motivation hos flere af kursisterne.
- Jeg har taget svejsekurset, og jeg har en stærk forventning om, at jeg kan komme ud og få et job, når jeg bliver løsladt senere på året, siger Nicolaj.
Han tilføjer:
- Der måtte gerne være meget mere af det her. Både fordi det er god aktivering, men mange er heller ikke godt rustet til at få et arbejde, når de bliver løsladt.
Forstår I, hvis der sidder folk og tænker, at det er blevet lidt for let at sidde fængsel?
- Jeg forstår godt, at det udefra nærmest kan virke som en efterskole for nogle, men det er det langt fra. Men hvis flere får lyst til at droppe kriminalitet og i stedet få et arbejde eller en uddannelse, fordi de får nogle færdigheder herinde, er samfundet da bedre tjent, siger Alex.
De andre mænd nikker enigt. Ingen af dem ville tøve ét sekund, hvis de kunne bytte fængsel, AMU-kurser og skemalagte indkøbsture med livet udenfor.
- Det kommer kun alle til gavn, hvis vi får nogle kompetencer herinde, som kan bruges ude i det virkelige liv – og tilmed i de fag, hvor der reelt set er brug for arbejdskraft, siger Nicolaj.
En kriminel nabo
Den betragtning deler Lillian Kristensen, der også er erhvervsvejleder i Sdr. Omme Fængsel.
Ifølge hende skal man fokusere på, hvordan de kriminelle får de bedste forudsætninger for at spille en rolle i samfundet. Uanset om det er som nabo i byen eller som medarbejder i en byggevirksomhed, kræver det, at de får redskaber, der kan holde dem på lovlydighedens sti.
Det kræver nemlig en ”en stærk karakter”, som hun formulerer det, at bryde de kriminelle bånd. Og her kan et AMU-kursus være et skridt i den rigtige retning.
- Ofte oplever vi, at det giver flere af mændene en idé om, hvilken vej de skal gå bagefter – og det er tilmed ofte fag, hvor der er brug for arbejdskraft, siger Lillian Kristensen.
For nogle af mændene er det endda det første bevis, de har fået i et uddannelsessystem, som tidligere ikke har kunnet rumme dem. Her kan en succesoplevelse i bedste fald hjælpe dem på rette spor.
- Kurserne i fængslet garanterer ikke succes, og de indsatte kommer ikke automatisk på rette spor, fordi det er lettere at holde sig på sporet, hvis man har noget at følge, siger erhvervsvejlederen.
Hun tilføjer:
- Har de viljen og de rette kurser, kan det sagtens være nok til at hjælpe de indsatte på rette vej. Men det er meget individuelt og ikke noget, man kan sætte en formel på.
Drømme bag tremmerne
I AMU Hallen er dagen ved at gå på hæld.
Det samme er kurset, hvor der nu kun resterer én dag. Over et stykke wienerbrød, der er medbragt i dagens anledning, vil Nicolaj gerne sætte ord på sine drømme om, hvad der skal ske på den anden side. De andre er noget mere fåmælte.
Det er ikke første gang, han er en tur i fængsel, men modsat tidligere håber han, at afskeden denne gang bliver permanent.
Hvad drømmer du om, der skal ske på den anden side?
- Jeg drømmer da om at komme ud og få et arbejde bagefter. Et arbejde, jeg er glad for, siger Nicolaj.
Han har ingen erhvervsuddannelse, men satser på, at han med sine kurser i fængslet kan finde et arbejde, når han løslades senere på året. Der er lidt løse aftaler i spil, men hvis han får de rigtige kurser på cv’et, skal det hele nok gå, vurderer han.
- Jeg bestod svejsecertifikatet, og i marts skal jeg på truckforløbet. Får jeg også teleskoplæsser-certifikatet, er jeg da næsten garanteret et job, når jeg kommer ud på den anden side. Det er en rar vished at have noget at se frem til, siger han.
