Hård kritik af A. Enggaard og kunstfond bag aalborgensisk kunstcenter
Martin Nielsen, idémand bag det nye kunstcenter på Aalborgs gamle spritfabrik, beskylder A. Enggaard og Ejendomsfonden Artcenter Spritten, der skal stå for driften af det kommende kunstcenter, for at presse ham til et salg af en central bygning i området.
Det fortæller han i et stort interview med Nordjyske Stiftstidende.
Arbejdet med det, der skulle indeholde luksushotel, gourmetrestauranter og andre aktiviteter omkring det kommende Kunsthal Spritten og et værk af kunstneren Tomas Saraceno, begynder i 2014. Her indgår Martin Nielsen og A. Enggaard en aftale som betyder, at førstnævnte skulle udvikle en vision for den gamle spritfabrik ud mod Limfjorden i Aalborg.
Med sikkerhed for kommunens opbakning indgik Martin Nielsen og Asger Enggaard igennem selskbet Aalborg Ejendom ApS i marts 2014 en optionsaftale, der giver Martin Nielsen købsret på byggeretter på 6.000 kvm til nybyggeri og 15.000 km i de eksisterende bygninger på spritgrunden, under forudsætning af at Martin Nielsen skaber et unikt område med kunst.
Realdania sagde nej
Budgetterne bag Martin Nielsen projekt opererer med lejeindtægter på 1,7 mio. kr. årligt for udlejning af kunsthalsbygningen til fonden. Både Aalborg Kommune og fondene havde bevilliget penge uden at anfægte modellen med leje. Realdania, der støtter projektet med 80 mio. kr., sagde dog fra, da de ikke giver fondsmidler til projekter i lejede bygninger. Desuden opfordrede fonden Martin Nielsen at sælge bygningen til ejendomsfonden.
Efter et modvilligt ja og svære forhandlinger endte Martin Nielsen med at sælge kunsthalbygningen for 7 mio. kr. Dels 4,5 mio. kr. for bygningen, dels 2,5 mio. kr. for kompensation for yderligere udgifter i forbindelse med bygningen.
Martin Nielsen peger nu på, at prisen i hans opfattelse var langt under den reelle pris, og ikke mindst at han følte sig presset af de øvrige parter i området. Blandt andet fordi ejendomsfonden meldte sig klar til at handle direkte med A. Enggaard, når Martin Nielsens option på bygningerne udløb.
Ifølge Peter Spøer, direktør for Ejendomsfonden Artcenter Spritten, har Martin Nielsen hele vejen igennem fået en fair behandling af ejendomsfonden.
- Jeg synes, at vi fandt frem til en pris, vi både kan forsvare over for Martin Nielsen, Aalborg Kommune og fondene. Vi har taget afsæt i en ejendomsmæglervurdering og dækket de ekstra omkostninger, Martin har haft. Når det handler om offentlige midler, har vi et stort ansvar for, at pengene er brugt præcist til at få så meget kunsthal og kunstværk som muligt, siger Peter Spøer til Nordjyske.dk.
Unikness eller kunsthal
Hos A. Enggaard bekræfter man dialog med fonden men understreger, at en handel mellem ejendomsfonden og Martin Nielsen var at foretrække. Desuden nikker Asger Enggard overfor Nordjyske ja til, at man i november 2018 gav Martin Nielsen en kort frist - fra den 11. til 12 november - til at acceptere tilbuddet på bygningen.
- Den korte frist beror på, at vi samme dag havde konstateret, at der stadig ikke var en aftale mellem Martin Nielsen og ejendomsfonden. 8. oktober havde Martin Nielsen ellers oplyst, at aftalen var på plads, men 11. oktober var det stadig ikke tilfældet. Uden sikkerhed for kunsthallen var en forudsætning for aftalen ikke overholdt, siger Asger Enggaard til avisen.
Dermed kommer han ind på et vigtigt element i uenigheden; hvorvidt en kunsthal var et afgørende element i aftalen mellem A. Enggard og Martin Nielsen.
I den oprindelige aftale fra 2014 var tale om, at der skulle udvikles et unikt kunstmiljø eller andet “unikness” af international eller national standard....”. Men i planerne, som blev præsenteret for offentligheden, var en kunsthal og kunstværk en forudsætning for opfyldelse af kravet om unikness, lyder det fra A. Enggaards advokat.
Martin Nielsen hæfter sig omvendt – og påpeger optionsaftalen har været forbi to advokater – ved, at A. Enggaard ikke har grundlag for at opsige den, da den omtaler det unikke kunstmiljø og ikke en kunsthal.
Artiklen er en del af temaet Kultur.