23948sdkhjf

Passerer milliarden - Pihl & Søn fordobler omsætningen

Pihl Koncernen har netop offentliggjort et rekordregnskab for 2020/21, og heraf fremgår det, at driftsselskabet Pihl & Søn har fortsat udviklingen fra de seneste års genrejsning. 

Det skriver entreprenørselskabet i en pressemeddelelse.

I det netop offentliggjorte årsregnskab, fremlægger Pihl & Søn en resultatopgørelse med en omsætning, der er steget til 1,04 mia. kr. fra 561 mio. kr En vækst, der har affødt et resultat før skat på 30,3 mio. kr. mod sidste års 24,9 mio. kr. Selskabets overskudsgrad (EBIT) udgør 3,0 pct. mod 4,5 pct. sidste år. 

Overskudsgraden ligger dermed i den lave ende af selskabets målsætning og er, ifølge Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn, blandt andet en konsekvens af øgede omkostninger foranlediget af materialeprisstigninger og forsinkelser som følge af COVID-19 pandemien. 

– Årets overskudsgrad ligger i den lave ende af vores målsætning på 5 pct. Vi anser dog resultatet som tilfredsstillende på baggrund af en betydelig investering i forstærkning af organisationen til yderligere vækst og grundet de øgede omkostninger foranlediget af materialestigninger og forsinkelser som følge af COVID-19 pandemien, fortæller Halldór P. Ragnarsson i en pressemeddelelse. 

Pihl & Søn vil fortsat have fokus på store styringsprojekter inden for nybyggeri med stort fokus på bæredygtige løsninger, på linje med Pihl Koncernens øvrige selskaber; LM Byg og BNS, fremgår det også af meddelelsen.  

Ser fordel i konsortiesamarbejde 

Flere projekter er landet hos Pihl, som har vundet sagerne sammen med resten af Pihlkonsortiet; bestående af M. J. Eriksson og LM Byg. 

Ifølge Halldór P. Ragnarsson giver konsortiesammensætningen en konkurrencemæssig fordel, når der bydes ind på større opgaver. 

– Der er en tydelig efterspørgsel efter vores kompetencer i markedet, hvilket også reflekteres i årets resultat. Og den efterspørgsel vil fortsat have positiv indvirkning på vores position på markedet, siger Halldór P. Ragnarsson. 

Pihl & Søn A/S
Mio. kroner 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 1037 561
Driftsresultat 32 25
Resultat før skat 30 25
Årets resultat 24 19
Egenkapital 72 48
Antal ansatte (gnsnit) 97 5
Regnskabet er afsluttet 30. juni 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109