23948sdkhjf

”En menneskelig fejl” kan koste Aalborgs supersygehus tid og penge

El-installationerne på det nye nordjyske supersygehus, Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU), ikke lever op til de gældende krav. Det skriver Nordjyske.dk

Organisationen bag det 5,2 mia. kr. dyre sygehusprojekt missede en deadline for at søge dispensation for en ændring i lovgivningen for el-installationer med bare seks dage.   

Sikkerhedsstyrelsen afslog derfor at give bygherren Region Nordjylland dispensation. Afgørelsen kan ikke ankes.

Havde år til at ansøge 

Regelændringen trådte i krav mens byggeriet var i gang, og senest den 30. juni 2020 skulle der være søgt om dispensation hos Sikkerhedsstyrelsen til at fortsætte med den gamle lovgivning. Ansøgningen blev sendt den 6. juli 2020. 

Den nye installationsbekendtgørelse trådte i kraft 1. juli 2017. Region Nordjylland havde således år til at søge dispensation. 

Overfor Nordjyske kalder projektdirektør Niels Uhrenfeldt det ”en menneskelig fejl”, at ansøgningen ikke blev indsendt til tiden. Han peger desuden på de ekstraordinære forhold omkring ansøgningsfristen. 

- Det der sker er jo, at vi havde folk til at arbejde hjemmefra i forbindelse med corona, da der var ansøgningsfrist, samtidig med at vi flyttede projektafdelingen til nye lokaler, og vores papirer var pakket ned i flyttekasser, siger Niels Uhrenfeldt til Nordjyske. 

Ifølge Niels Uhrenfeldt vil organisationen bag NAU søge dispensation igen, når der foreligger en rapport fra Rambøll om installationerne, så ansøgningen kan blive mere specifik. Rapporten er blevet forsinket i flere omgange.  

Tvetyde udmeldinger om økonomi 

I ansøgningsbrevet til Sikkerhedsstyrelsen, som Nordjyske har fået aktindsigt i, peger Niels Uhrenfeldt på, at dispensationen ”udgør en essentiel forudsætning for den endelige aflevering af byggeriet og økonomien”.

Niels Uhrenfeldt forklarer overfor Nordjyske, at 75-80 pct. af el-arbejdet allerede var lavet, da den nye lovgivning kom.

En ekstern vurdering betegner el-installationerne som "meget stærke". Derfor mener projektdirektøren ikke, at der bliver tale om en betydelig ekstraudgift for NAU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08