23948sdkhjf

BNS-direktør: Vi skal kæmpe om de helt store byggeprojekter

Martin Palmquist satte sig i direktørstolen i entreprenørvirksomheden BNS for få måneder siden. Nu løfter han sløret for sin vækstplan for selskabet, der blev overtaget af folkene bag LM Byg og Pihl & Søn købte efter en konkurs i starten af 2020. 

Historisk har entreprenørfirmaet været kendt for blandt andet institutionsbyggerier og renovering – og det vil også være en kernekompetence i fremtiden. Men målet for den nye topchef er, at BNS bliver én af Danmarks markante entreprenører, og det kræver, at virksomheden fremover også byder ind på de helt store byggeopgaver.

– Vi har gennem Pihl-koncernens stærke fundament et godt afsæt til rejsen med at bygge BNS op igen, og det bliver i et nyt, stærkt setup. Pihl-koncernen arbejder med nogle af de allerstørste projekter med en stor kompleksitet og volumen, hvilket også er den verden, jeg er født ud af. Den fremtidige pipeline bliver en kombination af både mindre og store sager med fokus på kvalitet og eksekveringskraft, hvor vi fokuserer på både nybyggeri og renovering, siger Martin Palmquist i pressemeddelelsen.

Læs mere BNS og Martin Palmquists planer på Licitationen:

BNS skal vokse: Direktør vil have del i de allerstørste byggerier 

Han afslører også, at markedet i højere grad kommer til at se BNS som en samarbejdspartner i de tidlige faser. Virksomheden kommer fortsat til at byde i ren konkurrence, men også deltage i eneforhandling og bidrage med på samarbejdssager med udvalgte kunder – initiativer, der ifølge direktøren allerede er igangsat.

Vil gentage vækstsucces 

Martin Palmquist har en lang baggrund i byggeriet. Blandt andet fra MT Højgaard og NCC, hvor han var direktør i perioden 2006-2017. Martin Palmquist fik ansvaret for genopbygningen af NCC Byggeri Øst i 2008, som var gået fra 170 til 20 medarbejdere. Under hans ledelse voksede enhedens omsætning fra 300 mio. kr. til 1,2 mia. kr. på under fire år. 

Nu vil han blandt andet bruge de erfaringer til at løfte BNS til et nyt niveau.

– Jeg har opnået gode resultater ved at tilpasse eksisterende organisationer, men den største tilfredsstillelse finder jeg imidlertid, når jeg ser opbygningen fra bunden med egen indflydelse og teamdannelse fra start. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til at blive en del af Pihl-koncernen og genskabelsen af et nyt BNS, siger Martin Palmquist

Tilbage på radaren

Ifølge direktøren er den største udfordring lige nu, at BNS grundet opstarten af det nye selskab ikke er så synlige i markedet.

– Vi har allerede dialog med flere markante samarbejdspartnere, hvilket også betyder, at vi har påbegyndt indslusningen af nye og dygtige medarbejdere. BNS er fortsat i opstartsfasen, men vi er begyndt at komme på radaren igen, og jeg ser frem til en spændende tid, siger Martin Palmquist. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078