Studie: Vådområder skaber ikke bedre natur
Over 200 danske vådområder rundt i landet er blevet genskabt de seneste 25 år.
Målet har været at gavne et gispende vandmiljø ved at skære ned på kvælstoffet, der løber fra landbrugets marker ud i vandløb, søer og fjorde.
Samtidig har nye vådområder været fremhævet som en vej til at skabe mere vild og mangfoldig natur og øge biodiversiteten, som i årtier har været i svær tilbagegang.
Desværre virker det ikke. Selv i næsten 20 år gamle vådområder er der meget langt til fortidens artsrigdom og bedre biodiversitet.
Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet af en række genoprettede vådområder på Fyn.
- Jeg er virkelig overrasket over, at vores forskning viser, at der nærmest ingen effekt er på biodiversiteten i de genskabte vådområder selv efter mange år, siger Marta Baumane.
Hun er biolog og Ph.d.-stipendiat ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i Science of the Total Environment.
- Vi ser kun en utrolig lille forbedring. Uanset om områderne har været genoprettet i 7 eller 17 år, har de alle meget lav artsrigdom af planter. De få planter i områderne er så almindelige, at de i forhold til biodiversiteten er uinteressante, siger hun.
Forskerne har undersøgt ti vådområder syd for Odense. De er blevet restaureret i årene 2001 og 2011 med det primære formål at mindske udvaskningen af kvælstof og fosfor fra de omkringliggende landbrug.
Hvor de undersøgte vådområder i snit har knap ti plantearter per fire kvadratmeter, så har naturlige vådområder i Danmark fire gange så mange.
Ifølge forskerne skyldes det et stort indhold i jorden af kvælstof. Hvert år optager områderne op til 400 kilo kvælstof per hektar.
En anden stor barriere for at få flere sjældne og udrydningstruede arter tilbage er, at det er meget svært at få planter tilbage til områder, hvor deres naturlige frøbank i jorden for længst er væk.
- Selv hvis man får stoppet tilstrømningen af næringsstoffer, kan det tage mindst 100 år, før vådområderne ligner naturlige vådområder i artsrigdom, siger Marta Baumane.
Professor i biodiversitet på Københavns Universitet Carsten Rahbek kalder studiets konklusion bedrøvelig.
- Vores vandløb ser renere ud. Men naturindholdet er slet ikke fulgt med, og det er et kæmpeproblem, at det handler mere om landskabelig herlighedsværdi end naturens reelle fewmgang, siger han.
Kilde: /ritzau/
Artiklen er en del af temaet Samfund.