Giftstofoprydning i Esbjerg kan koste 100 mio.
Esbjerg Kommunes borgmester vil have staten på banen, efter resultater af PFAS-forurening i kommunen er blevet kortlagt.
Der er fundet forurening i jord, bække og grundvand i Esbjerg i områder, hvor brandskum har været anvendt gennem tiden. Prisen for oprydningen løber op i 100 millioner kroner, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til JydskeVestkysten.
Det baserer han på et overslag fra rådgivningsfirmaet Niras, som har hjulpet kommunen i kortlægningen af PFAS-forureninger.
- Vi står med en forurening, der udløser en kæmperegning. Forureningen er forårsaget af et stof, der ganske lovligt blev anvendt for år tilbage landet over, og som vi efterfølgende er blevet klar over har nogle mildt sagt uheldige konsekvenser for mennesker, dyr og natur. Forureningen er et nationalt problem, så det er afgørende, at staten nu kommer ind i kampen med en samlet, økonomisk plan for oprydningen af denne generationsforurening, siger Jesper Frost Rasmussen til JydskeVestkysten.
Der er fundet forurening med PFAS på en gammel brandskole, hvor forureningen også har spredt sig til arealer og vandløb omkring skolen, ligesom den også er løbet ud i Vadehavet. Derudover er der også fundet PFAS og PFOS i vandløbene omkring Esbjerg Lufthavn.
En generationsforuerning defineres som en forurening, der truer sundhed, vandmiljø eller grundvand i et område og vil koste mere end 50 millioner kroner at rydde op.
Det er regionerne, som har ansvaret at betale for og lede oprydningen efter en generationsforurening.
Hvad er PFOS?
- 1949: PFAS (perflourerede alkylsyreforbindelser, red.) sættes i produktion af virksomheden 3M. Stofferne bruges eksempelvis i overfladebehandling af tekstiler.
- 1966-2000: PFAS bruges mere og mere i industrien. Eksempelvis til tæpper, møbler, teflon, rengøringsmidler, maling, brandskum og emballering af fødevarer.
- 2000: Forskere får mistanke om sundhedsskade ved PFAS-produkter. PFOS udfases af 3M efter fund i miljøet.
- 2006: PFOS forbydes i brandskum, men restlagre må bruges frem til 2011.
- 2011: Al brug af PFOS forbydes.
- 2015: EU og Danmark indfører grænseværdier for PFAS i miljøet.
- 2020: Forbud mod PFAS i fødevareemballage i Danmark. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA fastsætter nye lavere værdier for PFAS i fødevarer.
- Miljøministeriet sænker samme år grænseværdier for PFAS i drikkevand.
PFOS har en halveringstid i kroppen på 4,5 år. PFOS påvirker ifølge Miljøstyrelsen lever, nyrer, testikler og hjerne. Stoffet kan hæmme et fosters udvikling, ligesom den gravide er i risiko for en abort.
PFOS kan desuden resultere i en lavere fødselsvægt, give forhøjet kolesterol, kræft og hormorforstyrelser. Der forskes stadig i PFOS og man har endnu ikke det fylde billede over dets følgevirkninger.
Kilder: Danske Regioner, DR og Jyllands-Posten
Artiklen er en del af temaet Politik.