23948sdkhjf

C.F. Møller etablerer ny afdeling

Social bæredygtighed og relationen mellem mennesker og det byggede miljø er omdrejningspunktet for det store arkitektfirma C.F. Møller Architects' nye ekspertafdeling Democratic Design.

Afdelingen skal således bidrage til, at firmaets projekter i højere grad udvikles med udgangspunkt i social bæredygtighed og en demokratisk tilgang til samskabelse, ansvar og inklusion, lyder det i en pressemeddelelse fra arkitektfirmaet.

Democratic Design-afdelingen har et tværfagligt afsæt, og kombinerer kompetencer inden for arkitektur, byplanlægning og antropologi. 

– Som arkitektvirksomhed har vi et ansvar for at medvirke til at forandre og forbedre de grundlæggende omgivelser for vores liv, og med Democratic Design ser vi en mulighed for at udvikle vores egne redskaber og metoder, der kan sætte nye standarder for måden vi arbejder med arkitektur og byudvikling, og for måden vi taler om værdi, siger Cecilie Marie Busk, som er chef for den nye afdeling, i pressemeddelelsen.

Ser stigende krav fra omgivelserne

Ydelserne spænder fra blandt andet principper og koncepter for implementering af social bæredygtighed, analyse af eksisterende adfærd og relationer, indsamling af data og vurdering af effekt, og til facilitering af borgerinddragelse og samskabelsesprocesser.

– En typisk kunde kan være en privat developer, der skal udvikle et større byggeprojekt eller udviklingen af en masterplan for et nyt byområde, fortæller Cecilie Marie Busk og fortsætter: 

– I begge tilfælde bliver udvikleren mødt af stigende krav og forventninger fra offentligheden, myndighederne og byrådet om at fokusere på lokale fællesskaber, bæredygtighed, inklusion og samskabelse. 

Teamet i Democratic Design

Cecilie Marie Busk er uddannet arkitekt i Aarhus i 2006 og startede samme år hos C.F. Møller. Siden 2017 har hun været teamleder og byplanlægger i C.F. Møllers afdeling Landscape & Urbanism. Cecilie Marie Busk er uddannet DGNB-konsulent for byområder.

Democratic Design starter desuden op med arkitekt Anders Precht Jensen, som også kommer fra Landscape & Urbanism, og 1. maj træder en nyansat antropolog ind i teamet, og der søges eksternt efter en arkitekt til den nye afdeling.

Skærpe fokus via systematiserede processer 

Democratic Design betegnes som en konsekvens af arkitektfirmaets erfaringer med en stigende opmærksomhed på kvaliteten og bæredygtigheden i de relationer som skabes mellem mennesker og omgivelser, lyder det fra.

– Etableringen af Democratic Design understreger vores fokus på bæredygtighed, som især de seneste år har været tydelig indenfor træbyggerier. Og selv om vi har haft mennesket i fokus siden begyndelsen i 1924, så bidrager Democratic Design til at skærpe dette fokus igennem systematiserede processer og imødekommer krav og ønsker fra vores kunder med samme 360 graders tilgang til bæredygtighed, som vi selv har, siger Lone Bendorff, adm. direktør hos C.F. Møller Architects, i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095