23948sdkhjf

Udflytning af uddannelser betyder byggeri i Hirtshals

En 36 mio. kr. dyr udvidelse af Nordsøen Forskerpark i Hirtshals giver plads til to uddannelser fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

– Licitationsresultatet blev dyrere end forventet. Men det har været nødvendigt at igangsætte byggeriet allerede nu, hvis den nye bygning skal stå færdig til studiestart i efteråret 2023, siger Niels Axel Nielsen fra forskerparkens bestyrelse ifølge Nordjyske.

Nordsøen Forskerpark står for byggeriet af den nye undervisningsbygning på 1.414 kvm, som ventes som skrevet klar til studiestart i efteråret næste år. Den opføres i sammenhæng med DTU’s eksisterende faciliteter i den nordjyske forskerpark.

Undervisningsbygningen får plads til 75 studerende fra den nytilkomne kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi samt diplomingeniøruddannelsen inden for Fiskeriteknologi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078